Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - V. Ingemanns Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Ingenmans Udenlandsrejse.
.Han har ogsaa en rigtig Opfattelse af „det
Sejrende", der gaar gjennem Thorvaldsens Kunst
4
(en Tanke, han lige til sine sidste Dage yndede
at dvæle ved). Men .det legende Erotiske, det
sanselig Skjælmske, denne Sensualisme, der ikke
synes sig nogen Brode bevidst, mærkede han ikke,
saa han ikke, eller vilde ikke se. Eros er ham
kun et Barn:
„Hist Huldgudinderne staa armindslynget;
olympisk Guddomsro hver Barm forneminer.
Til deres Fod har (jenien sig klynget.
ßg Barnehaanden Kiskovslyren stemmer."
Og paa Thorvaldsens „Afrodite" ser
Ingemann som en theologisk Lavdabilist, der gjør en
Udenlandsrejse, inden han agter at søge
Præstekald:
„I hviden Marmor Afrodite smiler,
en Skjonhedsengel fra de svundne Tider.
Fra hellig Barm vanhelligt Blik bortglider,
i Haanden rolig Sejrens Æble hviler."
Alligevel forekommer det mig, som
Thorvaldsens Personlighed udover en tvingende Magt
over Digteren. Nazarener-Malerne med deres
forcerede tysk-romantiske Væsen, hvem man dog
skulde tro, Ingemann med sine Sympathier vilde
flyve lige i Armene, holdes han aabenbart borte
fra ved den sunde Skepsis, hvormed Thorvaldsen
betragter deres skruede Tanke om at kunne
gjenføde Middelalderens Trohjærtighed, Inderlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
