Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - V. Ingemanns Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Ingemanns^ Udenlandsrejse.
og Hensyn til, hvad Sæder og god Tone fordrede,
som altid bestemte Ingemanns Handlinger.
I Frascatis Ensomhed har hans Hjærte sin
Reconvalescentsperiode :
„Her er Ingen, som mig elsker.
Hvem skal jeg de Blomster bringe,
hvo skal kjærlig dem bevare,
og til hvem skal Eremitten
i sit Moderäwaal her tale >—"
Dog, som sagt, han „forsmerter" det. — At
der efter denne gribende Akkord dog maa være
sprunget en Stræng i hans Rejselyre, fremgaar af,
at han fra det Øjeblik forholdsvis sjælden rører
den, og at Rejsekvadet biot synges til Ende, fordi
det nu en Gang skal have en Slutning. Kuriøs
er det at se, hvorledes Digteren, da han senere
udgiver denne Cyklus, bestræber sig for at svække
det Indtryk „visse danske Damer" gjorde paa ham
i hin Neapelslærd. Han sørger bestandig for, at
der kommer en passende Kvantitetsligevægt mellem
hans Beundring for Frøknerne Bügel og hans
Længsel efter Lucie Mandix. I Neapel bor han i
St. Luciegaden og besynger den med Allusion til
sin Forlovede. — Og den katholske Helgeninde
overvinder da ogsaa til sidst, som hun alt én
Gang efter Legendens Beretning skal have gjort,
den jordiske Eros ved Hjælp af den himmelske.
At Valborg Bügel skulde have inspireret
Ingemann under Digtningen af det tragiske Drama,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
