Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - V. Ingemanns Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Ingemanns^ Udenlandsrejse.
fordi jeg rasle paa min egeii Vis
’ og ej blandt Ilverdagsnarre vilde tælles —
Da synes mig det Tomme selv helt lystigt, ■
og Intethedens latterlige Svulmen
i Borgerlivets travle Vigtighed
det synes mig et Skuespil til Latter
for Guder og en bedre Slægt — da kunde
jeg fristes til at lægge Haand paa Værket
og brændemærke for Aarhundreder
i Aandens Kige dem, som Skjalden bandt,
men glemte, at de Aanden ej kaij hinde,
og at clet frie Ord har Ørnevinger,
som overflyve Tyranniets Troner,
og at udødelig som Skjaldens Sang,
er Braaden som den borer i sin Kjende".
Efter dette lidenskabelige Udbrud synker Tasso
sammen og siger:
,.Se det er Eders Inilde. fromme Tasso"
-Som man ser protesterer Ingemann imod at
være det lammegodmodige Menneske, man gjærne
vilde gjøre ham til hele hans Liv igjennem. Selv
fortæller han i sit Vita, at hans Pultskuffe
indeholdt Svar til hans Angribere, der baade havde
Næb og Klør. De har da faaet Luft her i
Skuespillet om den ulykkelige italienske Digter saa
vei som i den senere Polemik, der indledes af
(< Hul dre^a verne". —-
Da «Tassos Befrielse" for Hovedpersonens
Vedkommende er digtet ud af en dyb Sympathi,
indser man let, at Stykket ikke kan være uden
poetisk Værd; men da det forkynder sig som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
