Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VI. Ingemann kaldes til Sorø. — Hans første historiske Digt og Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6o
Ingemann kaldes til Sorø. —
Ingemann tildigter Svend Eriksen,, at han
nærmede sig venligt til sin Faders Morder Sorteplov,
for at vinde ham for sin Sag; men det er
almindelig bekjendt, at Valdemar rakte Haanden
til Sønnen af den Mand, hvis Snigmordersværd
gjorde Ende paa hans Faders Liv. Det var ikke,
som Ingemann vil, Svend, der sveg Valdemar;
men tværtimod denne der sveg hin. Gribende
er den Samtale, Saxo har opbevaret, hvor Svend
minder Valdemar om deres Ungdomsvenskab. Dette
Brud drev Svend paa Flugt og til den fortvivlede
Alliance med Venderne. Til sidst, til
Niddings-daad. Selv Saxo tør ikke frikjende sin Herres
Ven for Viljesvaghed, og Svend Aagesøn kalder
ham „ubillig grum mod sine Egne."
Men navnlig er der i Ingemanns „Valdemar
den Store og hans Mænd" saa vei som i alle
hans følgende historisk-romantiske Skildringer en
Skyhed for Alt, hvad der kan bære Vidne om
Tidens Brutalitet; og brutal var Tiden i mange
Henseender. Hine Kvinder have næppe været
saa ideale Skikkelser, som Ingemann vil gjøre dem
til. Man har endnu et Brev fra Abbed Vilhelm
til Damer af høj Stand, man formoder Valdemar
den Stores Døtre, hvori den berømte Gejstlige
alvorlig advarer dem mod Drukkenskabens Last,
der synes at have været almindelig blandt
fornemme Kvinder i hine Dage. — Og hvilket
Uhyre maa Valdemars Dronning, Sofie, ikke have
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
