Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VI. Ingemann kaldes til Sorø. — Hans første historiske Digt og Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans første historiske I >igt og Romaner. 259
thi dette var et Maal paa en anseelig Mængde
solide Kjødvarer. Naar det nu ovenikjobet er
„et stort Saltmadslad", saa svimler det for En
ved Tanken om, hvad dog disse gæve Riddere
og adelige Frøkener trods al deres Slankhed og
Sarthed kunde sætte til Livs.
At Ingemann vilde undgaa alle
haandgribelige eller ejendommelige Træk, der trods det
Barokke, der hæfte ved dem, dog ofte skildre
Tiden bedre end mange brede lyriske Udmalinger,
maa man naturligvis vente efter hans Fremstilling
af Valdemar den Stores Periode, dog kunde man
formene, at han tned sit Sværmeri for den
egentlige Middelalder rent instinktmæssig vilde have
en Forstaaelse af dens Samfundsidé. Men ogsaa
her smager Opfattelsen for meget af hans egen
Tidsalder. Hele „Valdemar Sejr" igjennem tales
der om Kongen og hans „Undersaatter" (!). Grev
Alberts eneste Livsmaal er „hans Krigerære og
Troskab mod sit Land og sin Konge". Hvad
man véd om denne Mands Stræben reducerer sig
til, at han mest saa paa Lehn og Jordejendomme.
Bisp Peder „vil holde sig saa nær til Kongens
Person, som hans biskoppelige Embede tillader
det; Kongen kan ikke være noksom omgivet af
tro Undersaatter". At Valdemar II trods al sin
Stræben for at hævde Kongemagtens Anseelse
dog ikke følte sig som Monark, men som en
Konge, der ikke var stort mere end den Første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
