Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VI. Ingemann kaldes til Sorø. — Hans første historiske Digt og Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6o
Ingemann kaldes til Sorø. —
afsides Sted, af ett meget mislig Grund™, og Visens
Beretning om Pigen i Skoven, der undviger hans
Favntag og spaar ham hans Død. — Men den
Ridder-Digter, som mange Aar efter behandler
Emner vedrerende hin Visekreds, kan ikke tænke
sig Muligheden af, at en Adelsmand kunde
optræde som gemen Snigmorder, og lader derfor
Marsk Stig ride til Skanderborg, og aabent
ved-gaa sin Daad for Dronningen. I Virkeligheden
vide vi jo, at det aldeles ikke er gaaet saaledes
til. Man har endogsaa skjellig "Grund til at
antage, at Marsk Stig aldeles ikke har spillet nogen
særlig vigtig Rolle mellem de Sammensvorne;
men som den, der mellem de Fredløse voldte de
danske Kyster mest Skade, er han bleven udpeget
af Sagnet som deres Chef: den Værste formenes
ogsaa at have været den Første. Efter den gamle
vedtagne Spørgemaade i en dunkel Sag: „hvor er
Kvinden", har man, da Kong Erik Kristoffersøn
var bekjendt for sine Amouretter med Damer af
Stand, tillagt ham en Krænkelse af Marskens
Hustru, for derved at fremlede en Grund til dennes
Had. Tør man slutte fra det aldeles ubeviselige
Forhold mellem Valdemar Sejr og sorte Grev
Henriks Hustru, Avdaçia, som aabenbart er digtet
for at forklare List og Nederdrægtighed, har man
vist nok liden Grund til at fæste Lid til Visernes
Beretning om Kong Erik Kristoffersøns voldelige
Adfærd mod Fru Ingeborg. — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
