Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VI. Ingemann kaldes til Sorø. — Hans første historiske Digt og Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans förste historiske Digt og Romaner. 2^7
Svaghed og ubarmhjærtig Strænghed lige overfor
Andres Fejl; vaklende og ubestemt i Vilje som
i Optræden; falsk og mistænksom mod Andre og
usikker paa sig selv. Har A. D. Jorgensen Ret i,
at Kong Eriks Tilnavn „Glijlping" kommer af et
gammelt nordisk Ord, der betyder „den Troløse",
passede Ingemanns Karaktérskildring ret godt
dertil. Men dette er jo kun en Gisning fra
Forskerens Side, som ingen fast Hjemmel har * Tie
historiske Kjendsgjerninger.
Hvad Lokalfarve og Lokalskildring angaar,
da er det endnu ringere bevendt hermed i •„ Erik
Menveds Barndom*y end i „Valdemar Sejr" og
dens Forgænger. — Ingemann fandt ikke paa at
rejse til de Egne, han vilde beskrive; det faldt ham
lettere at tage Pontoppidans Atlas og der ud af
at låve sine Kulisser. Selv Sceneriet ved Vaarby
Bro mellem Korsør og Slagelse, som man døg
maa antage, at Ingemann har sét i sine
Drengeaar, er ikke korrekt. — Tidens Tænkemaade og
Samfundsaand er her ligesom i de efterfølgende
Romaner Gjenstand for de snurrigste Fejltagelser.
Saaledes er det næsten uforstaaelige, at Ingemann
hele „Erik Menveds Barndom" igjçnnem kan
lade en Væbner, altsaa en Adelsmand, gaa og
sværme for én Bondepige og endelig modtage
I.o/tct om hendes Haand for udvist Kjækhed og
Raadsnarhed; en Forbindelse, der efter Tidens
Skjøn var lige fordømmelig* efter guddommelige
>7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
