Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^264 „Huldregaverne".
kæmpe maatte han, om saa hele den kritiske Hær
traadte i Gevær mod ham.
Ernst Theodor Amadeus Hoffmann (død i
Berlin 1822) er nu forsvunden fra Boghylderne;
men gamle hvidhaarede Mænd, der for 50 Aar
siden have gjennemgaaet hin Tids
Dannelses-periode, huske ham godt. Han beherskede
Læseverdenen i Tyverne, Trediverne og ind i Fyrrerne;
ja endnu i Slutningen af Halvtredserne fandt hans
Værker Oversættere i Clara Raphael og F. L.
Mynster. Da var hans Samtidige og Jævnbyrdige,
Fouqué, Achim v. Arnim og Brentano længst
forglemte; og søgte en eller anden literær dannet
Oversætter at opfriske Mindet om dem, viste det
sig altid at være forgjæves. — Hoffmann er
Romantikernes enfant terrible. Selv Tieck var han
for stærk*); Tieck, (ler dog ellers saa godt
forstod og sympathiserede med «Fantasus, den
forunderlige Gamle, der gaar i Barndommen; og
som Forstanden derfor binder og sætter i
Skammekrogen, at han ikke skal forlede Mennesket til
Galskaber"**). Men Hoffmann driver ogsaa
Romantikkens Tendenser ud i sine yderste Extremer og
vilde.ste Extravagancer: han endevender i den
Grad Alting, at Læseren til sidst hverken kjender
*) Kfr. hans Bemærkning 0111 II. til Kopke i dennes
Biografi af T. .
") Oversat af Oehlenschläger. *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
