Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
„Huldrega verne.*
med Danmark. Memoirer og mundtlige
Meddelelser berette om de besynderligste Visioner
eller Hallucinationer, som vor Tid ynde at kalde
den Slags psychiske Fænomener. Just Mathias
Thiele, en vennesæl, ren og harmonisk Natur,
hvorom hans langtfra talentløse Dramaer og Digte
vidne, fortæller saaledes i sit „Livs Aarbog", at
hans Ven, Komponisten Weyse, en Aften havde
meddelt ham, at han (Weyse) havde læst en tysk
Afhandling om Dobbeltheden i den menneskelige
Natur. Naar man paa et énsomt Sted, stod der,
nævnte sit fulde Navn tre Gange med
Mellemrum, i hvilke man skulde udsige visse Ord, vilde
Ens -’andet Jeg vise sig for En; et Syn der dog
for Enhver vilde have noget saa Frygteligt, at
dette Experiment let Runde koste En Forstanden.
„Hvorledes lyde hine Ord", spurgte Thiele. „Jeg
vil ikke sige Dig dem", svarede Weyse, „for at
Du ikke skal bringes i Fristelse". Denne var
dog for stor for den unge Digter. Da han var
kommen hjem og sad i Mørke og Ensomhed i
sin Stue, kunde han ikke lade være at gjentage
sit fulde Navn flere Gange efter hinanden. Han
gik til Hvile; men i Drømme forekom det ham,
at han atter gjentog det. Da traadte en
Skikkelse frem ved hans Seng. Den havde et Ansigt,
der bragte ham- til at gyse, og spurgte: „Wer
ruft mich!" — Forfærdet sprang Thiele ud af
Sengen og larmede. Men saa snart Dagen gryede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
