Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
„ Huldregaverne"
Bord, var hos mig ved Daggry, da jeg laa og
blundede. Han bejede sig over min Seng, sagde
mig Farvel, og tilføjede: „Slemt var det med
„Gefion", men værre med „Christian VIII"". —
Saaledes forholdt det sig jo ogsaa i Virkeligheden.
Opad Dagen blev det sørgelige Budskab bragt
til Kjøbenhavn.
Vor Tid nærer ingen Tilbøjelighed til at
sysselsætte sig med denne Side af Sjælelivet:
Nogle af dum Ligegyldighed, Andre, fordi de
føie en St. Jørgens Kald i sig til at bekæmpe
„Overtroens" Lindorm, atter Andre, fordi de
Rædsler, de se og høre om ved høj lys Dag
ængster dem mere end dem, Natsiden af den
menneskelige Sjæl foder. De se MagtusurpatororS
voldelige Færd, den vanvittige Dans om
Guldidolet, et obskurant Præsteskab, som holder
Menneskene i samme aandelige Mørke som det, hvori
det selv færdes, og paa den anden Side et
holdningsløst, intetvillende Fritænkeri. De have
Nihilisme, underjordiske Revolutioner og Dynamit for
Øje. Virkelighedens Gru er langt større og
mægtigere i vore Dage end Fantasiens. Men desuden
stilles der i Nutiden saa store Fordringer til vort
Bevidsthedslivs Funktioner, at det ubevidste Livs
ikke kan blive Gjenstand for synderlig Iagttagelse.
Men i hine Dage, hvor man passede sin
Forretning og sin Thé, sin Tobakspibe og sin
Punsche-bolle; hvor man levede i hyggelig, filistrøs Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
