Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
„Huldrega verne.*
der paa Gentlemanvi’s tolerere alle Meninger.
En Læge, som han før havde ansét for en
latterlig Muldvarp, synes ham nu en særdeles vakker
og fornuftig Lærd, Examinatoren, som han holdt
for en Skorpion, forekommer ham nu at være et
godt Hoved, og hans Ven, den lede æsthetiske
Driver, anser han nu for at være en ganske sund
og solid Fyr. «Naar Alt kommer til Alt", siger
han til sig selv, har maaske den Ene lige saa
lidt Ret som den Anden. Og naar vi dog Alle
hver paa sin Vis fare vild, er der jo ingen Grund
til at foretrække den ene Vildfarelse for den
anden". Han morer sig nu fortræffeligt over Alt,
kalder alle Mennesker og alle Ting, man sætter
Pris paa, charmante, ypperlige og ædle. Han
læser gode og slette Boger næsten med samme
Fornøjelse, da de omtrent i lige høj Grad forøge
hans Menneskekundskab, og ler ad alle Vittigheder
og Dumheder med samme velbehagelige
Rolighed. Han har ingen Fjender, men mangfoldige
Venner, Klienter og Beundrere. Engang imellem
gjør han en Skovtur, hvor Beskuelsen af den
skjønne Natur anvendes som et ypperligt Middel
til at fordøje en god#Frokost. Ved en saadan
Lejlighed udsættes ogsaa en Præmie for det
bedste Digt, og den tilkjendes enstemmig en
ung aog, hvad man kalder, genialsk Mand af en
overordentlig Korpulence, som med en saa kraftig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
