Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Huldregaverne".
283
Han overtager da en Huslærerplads hos en
Grev Stjærnskjold, og tager med Familien ud til
dens Landsted. — —
Det er ved Efteraarstide. Luften er ren og
kølig; Himlen „som et døende Menneskes Aasyn,
der opklares ved Forudahnelsen af den evige
Frihed". Ole Navnlos staar paa det
gammel-gothiske Landslots Altan, hvor der er en vid
Udsigt over Havet, og det forekommer ham, som om
han virkelig saa „Stjærnerne henrulle paa deres
evige Haner og hørte uendelige Tonestrømme
følge deres skjønne harmoniske Bevægelser". De
gamle astronomiske Figurer faa Liv for ham.
Orion bliver ham en mægtig Kerub med
flammende Sværd; Dyret, han ligger i Kamp ined.
er det, „hvorom Profeterne har talet, og som
først loooaarige Verdenskampe kan fælde. Han
hører Himmelstrømmen nedbruse under
Kamp-Englens Fod med de tusend Verdener i dens
Bølger. Men over Universets store Kampplads
tindrer det store Stjærnekors roligt og stille, hvor
Svanens Vinger suse. og Himmellyren toner ved
dens Vingeslag. De himmelske Harmonier gribe
i en uendelig Mangfoldighed ind i hverandre.
Han horer de forunderligste Overgange i alle
mulige Tonarter med en Frihed, Dristighed og
Storhed, som denne Verdens Contrapunctister vist
aldrig vil udfinde Maal og Regler for". — Han
meddeler sig til den gamle Greve, og hører med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
