Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2€)6
som oftest var ligesaa tilløjet og affekteret, som
naar Talen var med Filosofferne ex professo om
Sandhed, Theologerne om positiv Religion og
med Moralisterne om Moralens Udøvelse. Hvad
der j denne Sfære gjorde mig det umuligt at finde
det Liv, jeg søgte, var den grænseløse
Forfængelighed, der forvanskede og fordrejede enhver
Livsytring , og den store uendelige Usahdhed, hvori
den hele Tilværelse indhyllede sig for mig under
alle Anstændighedens og den fine Levemaades
Former. Denne çvige Usandhed forekom mig som
et dæmonisk. Maskevæsen, der ved Opdragelse og
Sæder havde modtaget det GyldighedsstempeT,
hvorved det var .blevet Nødvendighed for ethvert
kultiveret Menneske". —
Stødt tilbage af det fine Selskabs Upatur,
giver Ole sig tjL at være Haandværket Han
klæder sig i Professionistens Dragt og, da han af
Naturen altid har været nævenyttig, arbejder han
paa Værkstederne og deltager i sine Kammeraters
Adspredelser paa Keglebaner og Ølhuse. I dette
Selskab finder han mere „Natur og Sandhed, men
dog tillige en Dorskhed, Spidsborgerlighed og
Overvurdering af det saakaldte Solide og Nyttige"
som er ham uudholdelig. — Han stiger da endnu
et Trin længere ned: forklæder sig, og slider som
Daglejer, sparer sig ikke og* søger om Altenen
Kro og Kippe sammen med de ringeste af alle
Arbejdere. Han finder her vei Raahed i højeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
