Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
„Huldregaverne". •
Vinens Aand. Sligt hidrører fra, at de fl ej te
Mennesker i den indsnævrede Kreds, hvori deres Liv
bevæger sig, og hvorfra deres Bevidsthççl henter
sine Opgaver, ikke kunde faa Øje paa ham.
Først naar Vfntaagen omlejrer deres Hjærne,
begynde de at faa en Anelse om ham og hans
Tryllerige. Dog, saa snart de atter „blive ædru,
d. v. s. vende tilhage til den forrige dorske
Tilstand", kaldis de i deres Vrantenhed ham og
hans Herlighed for Galskab. Men Ole horer til
de faa lykkelige Konstitutioner, der besidde Evne
til at sætte sig i Kapport til Aandelivets
Virkelighed, og Vinguden opfordrer ham til at følge
sig ud under aäben Himmel.
Han fører ham nu ad Veje, der sno sig.i
de- skjønneste Bugter «g Slangelinjer langs med
en rislende Bæk, til et Vinbjærg. Her danse de
forskjelligste Mennesker af alle Stænder og
Nationer i lystigt Hurlumhej mellem hverandre, idet
de snart indtage de latterligste Stillinger snart
danne de pudserligste Grupper. „Det er min
Forgaard" siger Vinguden „de fleste komme ikke
videre. Som Du her ser dem, have de kun en
dunkel Forestilling . om, hvad de foretage sig.
Medens deres Sjæle have sat sig i en
dyrisk-mag-netisk Rapport til Naturaanderne, "sove deres
Legemer samtidig under Borde, Bænke, paa Vogne,
under Træer eller i Senge. Naar de vaagne, ville
de klage over deres halvtossede Drømme og Vi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
