Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3i°
dredes Bevidsthed med det lçdes; og dens
Utilfredshed med, at de Yngre nu vil „ overforbedre *
denne Vinding, er Kjærnen i Ørsteds Indsigelse.
Han knurrer mod Tieck og dennes Anskuelsesfæller,
som ville gjøre Kunsten til Geniets Sag og
Videnskaben til en død Forstandsmekanisme. Han v
holder paa, at Tro og Viden ere rundne af samme
Rod, og finder det uforsvarligt at paadutte
Videnskabsmanden Antikristelighed endsige Atheisme.
Paa den anden Side protesterer han mod Ingemanns
Fremhæven af, at det er nødvendigt at have en
Aabenbaring som den absolute Rettesnor for al
Forsken og Kunst, og paaviser med Rette Faren
ved en saadan Theori, der vil føre til
Inkvisition og Jesuitisme. Det 18de Aarhundrede har
begaaet en Fejl ved at forkaste alt, hvad det
ikke • forstod; men derfor bør man ikke gaa til
den anden Yderlighed og holde paa Alt, hvad
man ikke begriber. Fordi Oplysningens Mænd
behandlede hele Middelalderens Trosindhold som
Obskurantisme, er der ingen Grund for de u
Over-dannede" til at gjøre sig til Sagførere for
Pavedom, Fevdalisme og hele Middelalderens mørke
Overtro.
Ogsaa paa den legale Videnskabs Vegne følte
Orsted sig noget fornærmet. Ingemann havde
angrebet Universitetsdisputatserne og
Doktorafhandlingerne med en højst bohémienagtig Kaadhed, og
det var aabenbart, at han vilde Professoriet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
