Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
sine Idealskikkelser, Kristoffers næstældste Sen,
„sin Moders udtrykte Billede", hvorved Valdemars
lidet priselige Egenskaber erholder en endnu
stærkere Understregning. Denne Junker Otto véd
den positive Historie intet Andet om end, at han
meget fusentastagtig indlod sig i Slag med den
krigskyndige Grev Gert, blev slagen og
aands-svækket i sit derpaa følgende Fængsel. Da han
skulde pensioneres anstændig, fik Broderen ham,
i Anledning af Salget af Estland til Marieridderne,
optaget i Ordenen. Medlertispladsen i dette
hellige Broderskab har rimeligvis skaffet ham
Ingemanns Sympathi, og Nedvendigheden af at pryde
sin Roman med et kongeligt Navn — i modsat
Tilfælde skulde den nemlig have heddet „Niels
Ebbesen" — har tilskyndet Digteren til at sætte
Ottos Navn paa Titelbladet og trænge dennes
digtede Person frem i Forgrunden. — Men med denne
Idealfigurs Fratræden fra Skuepladsen og
Valdemar IV’s Indgriben i Danmarks Skæbne erklærer
Ingemann os gjennem Svend Trøsts Mund, „at
nu er Hjærterne tagne ud af Danmarks Skjold og
smaa Slangehoveder sat i Stedet".
Skildringen af Niels Ebbesen er da givet i
Overensstemmelse hermed. — Jo mere Valdemar
Atterdag blev funden for let, des mere maatte
„Ridderen fra Nørreris" befindes gedigen og
vægtfuld. Ingemanns Niels Ebbesen er en from
Ridder og en grunddansk Patriot, hvem Danmarks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
