Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34°
Senere historiske Romaner. 378
det, at den jammerlige Prins underskrev den; men
samvittighedsløst var det, at det danske Riges Adel
kunde concipere og forelægge en saadan; og at
det var danske Mænd, der gjorde det, fremgaar
af Artiklen, der protesterer mod, at Tyskere maa
optages i Kongens Raad. Var det ikke, som visse
Aagerkarle bære sig ad, der laaner en forgjældet
Arving Penge, skjønt de véd, han ikke kan betale;
biot for langsomt at kunne suge ham ud? —
Hvor rimeligt, at Valdemar Kristoffersøn ikke vilde
have noget med den danske Adel at skaffe, ja
han saa sine og Rigsénhedens fjender i dem og
støttede sig ligesom sin Farbroder Erik Menved
fornemmelig til tyske Alliancer. Vistnok var dette
ikke til Held for den danske Nationalitet som
saadan — det skal indrømmes; men det var
nødvendigt for Rigsénhedens Befæstelse og Bevarelse.
For denne havde imidlertid den gamle danske
Adel ingen ret Sans. Den var sikkert meget
national, men til Gjengjæld lidet patriotisk. —
Og Grunden til, at de danske Suveræner efter 1660
maatte søge Statens Piller i en indvandret,
fremmed eller af dem selv skabt Adel, turde forklares
ud af samme historiske Kjendsgjerning. Saa
mange Haandfæstninger, saa mange
Oplosnings-akter. —
Ikke desto mindre er den Ingemannske
Opfattelse al Niels Ebbesen, støttet af flere
grundtvigianske Historieskrivere, vedblevet at være den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
