Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Senere historiske Romaner.
343
af den (Jrund Ærbødighed for Gejstligheden; men
hun begavede den ogsaa rigelig, fordi hun vidste,
at Venskabet med Klcresict forøgede hendes
Myndighed lige overfor Folket. Det er urigtigt at
underskyde en tavs Kjærlighed ril Abbeden i Soer
som delvis Aarsag til denne Hengivenhed; og noget
Saadant hentydes der til i Ingemanns Digt. Det er
ogsaa ukorrekt, naar det her formenes, at danske,
norske og svenske Hjærter smeltede sammen
verl Dronningmoderens Barm, tvært imod:
Margrethe var saa ivrig efter at gjøre sin Myndighed
gjældende i Naborigerne og fremtra:ngte i den
Grad det danske Element, paa det norsk-svenskes
Bekostning, at Klagerne over hendes Styrelse blev
hojtlydende. Nordmændene tiltroede hende, hvad
Rygtet fortalte, at hun havde myrdet sin Søn for
selv at kunne komme til at regere, og Svenskerne
kaldte hende „en yderst gjerrig Kvinde, der bragte
Riget i en ussel Tilstand"; hendes Fogeder
ud-skjældtes for „Tyranner, hvis Grusomheder vilde
mindes evigt". Margrethes ny llnionsstat var da
ogsaa en skjør Organisme, paa hvis Bevarelse,
Danmark ødede sine bedste Kræfter, ja maaske
forløftede sig.
Saaledes skærer (la det kritiske
Virkelighedsly-atter her gjennem Digtningens blaa Taager. —
Ingemanns bedste historiske Digtning turde
da næppe blive den, hvor han efter poetisk
Godtykke lader sin Fantasi skalte og valte med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
