Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - IX. Ingemann som lyrisk Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemann som lyrisk Digter. 3 ^ x
han hyled og styrted mod Klippen dod,
og fljarnen rundt om paa Havet flod’ (!) —
Den Spøgelsemusik, som en af vore ældre
Tonekunstnere (Krøyer, tror jeg) har komponeret
hertil, og som synes at være et Forsøg paa at
harmonisere Ulvetuden og Ugleskrig, gjør denne
Romance, om mulig, endnu mere komisk. — Saa
er der i „Procne®, „Nattevandrerinden®, lige slet
i sproglig som i formel Henseende, der paa en
saare ubehjælpsom Maade søger at hævde den
noget antikirkelige Lære, «at intet nok saa nært
Blodslægtskab tor hindre Sjæles Elskov*. —
Dernæst „Pokalen" af „Julegave", hvor en kokotteagtig
Præstedatter dør af Rædsel, idet en Benradhaand,
under hendes natlige Orgier, pludselig slukker
Lysene i Stuen. — Til samme literære Kategori
hører Grev Alonsos Hævnromance i „Blanca® og
liere andre.
Jeg tilstaar, naar Ingemann synger i den
Dur, saa minder han mig paa en ubehagelig
Maade om de bekjendte Visekræmmere paa
Provinsbyernes Markeder, der foredrage deres
selvlavede Poesier, illustrerede paa de oprullede
Lærreder: Billeder, hvis kunstneriske Grulighed
fuldstændig svare til den moralske do., som deres
Viser i Reglen forsøge at skildre. — Vist nok
staar dette skrigende Røde og skorstensagtige Sorte,
dette andemadagtige Grønne og liglagenagtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
