Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - X. Det ingemannske Hus. — Mange Venner, én Fjende. — Tidsrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 ro
Det ingemannske Hus. —
der.es Mening. Vilde man absolut tale med ham
om hans Skrifter, var han villig dertil; men aldrig
slog han af sig selv ind derpaa eller var nervøst
afficeret under Diskussionen. Skjønt heller ikke
han var fri for Digternes almindelige Skjødesynd:
at sætte sin Muses Fostre højere, end de
fortjente; lærte dog hans naturlige Blyhed ham en
Takt, der virkede velgjørende paa den, han talte
med. Og paa den anden Side talte han gjærne
med Andre om deres Interesser. Troede han at
opdage skjulte Anlæg hos en Yngre, der ikke
selv havde Tillid til dem, var han altid ivrig efter
at frede om og opmuntre dem. Mer end én
kunstnerisk og poetisk Aand har han forstaaet at
oplyse om sig selv. Saaledes tager man næppe
fejl, naar man paastaar, at Ingemann ikke har
bidraget lidt til, at den soranske Student
Ver-mehren gav efter for sit Kald, og fik Lejlighed til
at skjænke den danske Malerkunst sit lødige
Talents Frugter. —
Ved Siden af Ingemanns senere
Arbejdsværelse var den store, lyse Dagligstue, som han
omtaler i det anførte Brev. Her blev efterhaanden
Fruens Malerier ophængte: Blomstermalerier og
bibelske Stykker i Mængde. Det var — for ikke
at stikke Noget under Stolen — noget slemt
Smøreri til Hobe. Disse spidsnæsede
Kristus-fvsionomier med huldsalige Smil, disse
Apostelfigurer med flove Udtryk i Ansigterne og disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>