Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - X. Det ingemannske Hus. — Mange Venner, én Fjende. — Tidsrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
en trist Oktoberdag følgende Brev: „Dit venlige
Brev var mig særdeles kjærkomment, og det saa
meget mere, som jeg her paa den énsomme
Klostergrund nu sjælden ser Brev fra Nogen, naar
jeg undtager min Svigerfader. Undertiden naar
Vejret er mørkt og taaget, beklager jeg mig over,
at jeg ingen Venner har mere, og da synes jeg,
at jeg er glemt af hele den Del af Verden,
som ligger udenfor min Husdør. Men jeg véd
da nok, at Du og et Par andre veltænkende
Personer en Gang imellem huske paa, at jeg er til,
om jeg endogsaa Intet hører fra dem. Og Mere
kan man i Grunden ikke forlange i en Verden,
hvor adskillige Millioner Aander indeslutte sig i
adskillige Millioner Nøddeskaller, som de kalde
Hus og Hjem, Familie, Videnskab, Kunst, Embede
etc. etc.; men som der med al
Kristenkjærlig-hed, dog ikke er synderlig Forbindelse og Enhed
imellem, undtagen naar der en Gang imellem
kommer en fysisk eller aandelig Jordrystelse og
styrter dem Alle i Hob, i hvilket Tilfælde da
rigtig nok Pluraliteten slaas, til de faa Fred og
Ro igjen i deres Nøddeskaller". —
Dette periodiske Mismod, denne Følelse af
Forladthed og Isolérthed synes især at have
overvældet Ingemann i Slutningen af Trediverne, da
en Veninde af ham, Fru Christiane v. Rosenørn,
havde forladt Sorø, efterat hendes Søn, for hvis
Skyld hun havde taget Ophold her, var bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
