Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sidste Leveaar og Digtning.
47 1
bar. I de 3 Aar 1850—52 skriver han ikke •
mindre end 4 ny Noveller, en stor Fortælling („dén
stumme Frøken") og en Nutidsroman i 4 Dele,
(„Landsbybørnene"). Novellen
„Skolekammeraterne" er den mindst heldige af disse
Frembringelser, kun en saare tarvelig Efterligning af et
hoff-mannsk Natstykke; ade sidste Herrer til
Gervans-borg", en Nemesisfortælling om Fyrster af
Augusten-borgernes Art; „Araberen i Konstantinopel*, et
yndigt lille orientalsk Maaneskinsbillede. Men den
største af Novellerne, „Kristen Bloks
Ungdoms-streger*, er den mest vellykkede. Her har
Ingemann ofret én af sine Yndlingsskikkelser, den
romantiske Vagabond, der fører Krig mod borgerligt
Filisteri og autoritetsmæssig Nederdrægtighed, sit
bedste Lune. Der er et leende Hjærte i al denne
Løjer og Kommers, som vidner om den
graahaa-rede Digters umistelige, gode Humor. — En mere
formfuldendt Composition er dog „den stumme
Frøken". Vi have fremført Indvendinger morl
Skildringen af én af Hovedpersonerne,
Jægermesteren nemlig. Heller ikke en anden,
Skildringen af Ultragrundtvigiancren Staal, er
dadel-fri: Ingemann overdriver her, og denne nordiske
Kæmpe af den latterlige Skikkelse har kun
Interesse, for saa vidt vi se Digteren tage Afstand
fra den extravagante Nationalisme, hans gamle
Ven Grundtvig samtidig prækede i sit Ugeblad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
