Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443
for indolent, til alvorlig at sætte sig ind i de dertil
horende Kildeskrifter; men Ingemanns historiske
Romaner vare let tilgængelige; og Kongen satte
til sidst saa megen Pris paa dem, at han ikke
var langt fra at agte dem lige med virkelig
Historie. Kongens Forkjærlighed meddelte sig
efterhaanden til hele det store Folk, der holdt
af ham.
Dog denne Sympathi var kun en enkelt
Grund. Styrken af den nationale Strøm, der
gik over Danmark efter den lykkelige slesvigske
Treaarskrig kjender den Slægt, som er født i
Slumingen af Halvtredserne næppe. Den Slægt
har indsuget Danskhed og Sans for dansk Poesi
og Historie saa at sige med Modermælken. Før
den Tid var man maaske dansk af Natur, sjælden
af Bevidsthed. Krigen bragte os vor Nationalitet
til Bevidsthed. Vi sogte tilbage til vor Historie
og vore nationale Sagn. Saa traf vi da paa
Ingemanns „Holger Danske", og i vor
Historieskrivnings tomme Rum paa Romanerne. Var vor
hæderlige Kamp mod det store Tyskland ikke en
Reflex af Valdemar Sejrs Kamp mod Kejseren?
— Var Niels Ebbesens Daad, som Ingemann
havde tegnet den, ikke i inderlig Overénstemmelse
med vort Fødelands ridderlige Sejr over
Rends-borgerdragen ? — Hvilken vigtig Rolle Ingemanns
„Kongebøger" spillede under Slesvigs vovelige
Degermanisering, er i Alles Minde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
