Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Haabet - Borgen (1807)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
Haabet.
Om Morgenen sjunger hun blidt for dig,
Og vinker og dandser saa sagtelig;
Alt meer hun mon vinke og sjunge og gaae,
Som Solen mon stige paa Himmelens Blaa.
Ved Middag hun sagtner den flygtige Dands
Og peger alvorlig paa grønne Krands;
Men naar du vil favne den Mø, saa væn,
Hun smiler og sjunger — og flygter igjen.
Saa himmelsk hun nynner ved Aftenstund;
Men fjernere, lettere svæver da hun:
Alt høiere Pigen mon stige og flye —
Og smiler blandt Stjerner bag Nattens Skv.
Borgen.
(Vinteren 1807.)
Blandt taarnede Buer, .
Blandt Piller, nedsjunkne af Ælde,
Hvor Hvælvingen truer
At styrte — og knuse sin Vælde,
Hvor iislagte Grave, hvor sneekrandste Vold
End vidne om stridbare Old —
Blandt stolte Ruiner
Af Fædres høit kneisende Haller,
Hvor Stormen nu hviner,
Og Ravnen sin Yngel henkalder;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
