Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Bekjendelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
511
Bekjendelser. *)
Tidt er jeg glad — dog Sjælen kunde græde;
Thi intet Hjerte deler heelt min Glæde.
Tidt er jeg sorrigfuld — og maa dog lee,
At Ingen skal den bange Taare see.
’lidt elsker jeg — og vil dog gjerne sukke;
Thi Hjertet maa sig taust og strengt tillukke,
Tidt harmes jeg — og dog jeg smile maa;
Thi det er Daarer, som jeg harmes paa.
Tidt er jeg varm, og isner i min Varme;
Thi Verden* favner mig med frosne Arme.
Tidt er jeg kold — og rødmer dog derved;
Thi Verden slukker ei min Kjærlighed.
Tidt taler jeg — og vil dog gjerne tie,
Hvor Ordet ei maa Tanken oppebie.
Tidt er jeg stum — og ønsker Tordenrøst,
For at udtømme det beklemte Bryst.
O! du, som ene dele kan min Glæde!
Du, ved hvis Barm jeg turde frit udgræde!
O hvis du kjendte, hvis du elsked mig,
Jeg kunde være som jeg er — hos dig.
’) Dette lille Digt er ikke .efter det Svenske", hvilket
var tilføiet i første Udgave, som et Slags Maske for den
i Digtet udtalte subjective Stemning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
