Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Aarbye Kirkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da skal Taaren i mit Oie
Vidne veemodsfuld og klar,
Mens jeg skuer mod det Høie;
Det min — sidste Broder var.
Og den Fremmede skal høre
Hyrdens gode Navn,
Og jeg skal hans Hjerte røre
Ved mit stille, tunge Savn;
Men naar Taaren er henrunden,
Skal jeg komme fro ihu,
Hvad du nar i Prøvestunden,
Hvad din Sjæl er nu.
Her du stod, en Blomst paa Heden,
Sjælden, skjøn og stor;
Spirende for Evigheden,
Falmed den paa Jord:
Stormen havde Froet baaret
Fra et fremmed Land;
Til et Himmeltræ udkaaret,
Faldt det her i Sand.
Derfor var det, Blomsten dukked
Sig saa veemodsfuld;
Derfor den i Stormen sukked,
Sank i sorten Muld.
Men — jeg veed det Muldet dækker
Kun det faldne Løv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
