Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Af Ahasverus - Dødningedandsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Ahasverus.
547
Død ni nged andsen.
Med Store og Smaa gaaer Dandsen fuldbrav:
Den Knokkelmand snoer sig behænde;
Med Flikflak han springer fra Grav til Grav;
Ret aldrig hans Dands faaer Ende.
Han griber en Ung, hvor en Gammel han slåp;
Han rusker i Foged og Slave;
Han Ridder og Bonde svinger helt rap;
Han valser med Keiser og Pave.
For pyntede Dame han bukker og leer,
Med Junkeren strunk harcellerer;
Sig Herren og Damen helt ynkelig teer;
Der dandses med sære Manerer.
1 Hopsavals gaaer det til gamle Musik;
Ei Fløiten og Trommen der mangler,
Den Knokkelmand floiter, med klapprende Nik;
Han munter med Knoklerne rangler.
Til Hvile han bringer hver dandsende Sjæl;
Fast Ingen ved Dandsen sig glæder:
Den ærlige Knokkelmand griner lidt fæl;
Bleg Bruden ham følger og græder.
Men — udenfor Dandsen en Reisende staaer;
Hans Gie ret aldrig kan græde:
Al Verden bortdandser — tilbage jeg gaaer —
Jeg er glemt i den store Kjæde.
• 35*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
