Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Guds Fred - Giv Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6oo
Aftensange.
Guds Born kan sig glæde som Blomster ved Gry,
Skal selv de ligge knust under Aftenens Sky.
Som Barn kan jeg frydes i Morgensol rød,
Om ogsaa jeg før Aften er stille og død.
Guds Fred og Godaften! vi sjunge ved Kvæld:
Vor Herre selv bevarer hver flygtende Sjæl.
Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred!
Guds Fred er Sjælesolen, som aldrig gaaer ned.
Giv Tid.
I Sne staaer Urt og Busk i Skjul;
Det er saa koldt der ude;
Dog synger der en lille Fugl
Paa Kvist ved frosne Rude. •
Giv Tid! giv Tidl — den nynner glad
Og ryster de Smaavinger — ,
Giv Tid! og hver en Kvist faaer Blad;
CJiv Tid! — hver Blomst udspringer.
Giv Tid! og Livets Træ bli’er grønt,
Maa Frosten det end kue;
Giv Tid! og hvad du drømte skjønt,
Du skal i Sandhed skue.
(Jiv Tid! og Aandens Vinterblund .
Skal flye for herlig Sommer;
Giv Tid og bi paa Herrens Stund!
— Hans Skjønhedsrige kommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
