Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Sjælen og Sjælens Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ö20 Sjælen fig Sjælens Aand.
Og Aanden svimler og felger
Heit juble de Favn i Favn.
1 Aandens dybeste Indre
Dog sukker et stille Savn.
Til Sjælen hvisker Aanden:
„Din Verden er skjon og stor
Der speiler sig i dit Oie
En deilig Himmel og Jord.
„Jeg seer hint Hav af Sole
Med alle dets Verdners Fragt;
Dog dybt mod Livets Urvæld
Mig drager en sterre Magt.
ttEen Draabe af hin Kilde
Indslutter tusindfold Meer,
End Alt, hvad alle Sjæle
I alle Naturer seer.
„Eet Glimt fra Lysets Urvæld
Udfolder en sterre Glands,
End alle Stjerner og Sole
I Firmamenternes Krands."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
