Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
SLUTNING
Kjære dere!
Det er virkelig latterlig at jeg, -Inger Johanne til
byfogden, nu har skrevet en hel bok som skal trykkes. Nei,
det er altfor latterlig — jeg maa le av mig selv.
For det er noget skrap altsammen, ser dere — for de som
„kan" skrive, de skriver saa levende at det som de skriver
om, det ser og hører den som læser det, i sin egen sjæl. Men
dere ser ikke det grand av hele vor by, det er jeg viss paa,
endda jeg har skrevet syv fortællinger om hvorledes vi har det.
Dere ser nu ikke de smaa røde og gule husene opimellem
de graa heiene, med røken fra pipen ende tilveirs op i den
klare, høie luften, og de store skibene, naar de skal ut paa
langfart og siger langsomt utover’ havnen, mens matrosene
trækker ankeret og synger tungt og vemodig saa det høres langt
opover i byen og utover havnen:
„Der kommer jenta med kjolen grøn,
Aahaa aa ohi — aahaa aa ohi!"
Og rundt paa alle heiene staar der koner og barn som vifter
og vifter med store tørkiær og graater. Helt op paa Storvarden
klyver de, like til de ser skibet som en prik langt, langt ute.
Dere kjender ikke den friske blæsten om kindene, og lyngen
som basker om kjolekanten, eller vort gamle hus oppe paa bakken,
eller Peder til provsten eller Karsten, eller madam Pirks
fornærmede næse, eller min store, deilige Carolus, som madam Land spiste
op. Dere ser og hører vist ikke det grand av det altsammen, saa
daarlig har jeg skrevet. Og jeg kan ikke love at gjøre det bedre
en anden gang heller; for jeg tror aldrig jeg vil skrive en bok mere.
Jeg har latt Nils og Peder og Karsten og Ezekiel og Massa
og Mina læse alle fortællingene først, men det skulde jeg heller
latt være, for der kan dere tro jeg kom tidsnok.
Karsten dunket mig fire ganger i hodet, fordi jeg hadde
skrevet at han var saa lei, sa han.
Nils Trap syntes jeg hadde fortalt for litet om ham.
Peder til provsten har været fornærmet hele tiden siden,
fordi jeg hadde skrevet om dengang han turte bryllup i
om-hængssengen.
Ezekiel sprutet en hel dusj i ansigtet paa mig, og sa at alle
fortællingene manglet „holdepunkt", — noget som jeg forresten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
