Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
ifra — „adjø da, jeg skal jo reise imorgen tidlig — jeg har
saa grulig meget at gjøre."
„Adjø da, og lykkelig reise," ropte de alle.
Da jeg kom hjem, angret jeg litt paa at jeg ikke var
blit nede hos de andre; for jeg hadde ikke det spor at gjøre
andet end at gaa ut og ind av dørene og spænde plædremmen
tyve ganger op og igjen. Den eftermiddagen tok aldrig slut.
Om morgenen tidlig, tidlig, naar piken kommer ind i det
halvlyse værelse og rusker i en og hvisker: „Naa maa
dere op — klokken er halv fem — op naa, dampen gaar
klokken halv seks, vet dere," — aa, saa rasende søvnig en er,
men saa uendelig snodig det er allikevel. Solen var ikke
kommet ind i værelset endnu; men oppe paa kirketaarnet glødet
den som ild, det blev fint veir — hurra! Alle dører og
vinduer igjennem værelserne stod aapne, det var saa stille og
friskst alle steder! saadan som det duftet av trærne utenfor og
av frisk jord fra haven! Vi var inde og tok farvel med far
og mor paa sengen.
„Hils saa meget, og vær nu snilde barn," sa mor. „Mist
nu ikke alt dere har med dere," sa far under teppet. Miste —!
Han glemte nok at jeg var næsten voksen, han. Stenene i
bakken under lønnetrærne var endnu ganske fugtige av
duggen; aa, hvor stille det var ute! Langt nede i byen galte en
hane. Aa, saa rasende snodig alting var! Karsten og jeg
sprang nedover bakken. Ingeborg kokkepike strævde efter med
vor store, grønne tine. Med én gang kom der en skrækkelig
angst over mig: Tænk, om dampskibet gik fra os; — du,
hvor vi løp; — vi løp fra Ingeborg kokkepike og den grønne
tinen og alt.
Da vi svinget om hjørnet ved torvet, skar solen os like i
øinene, og derborte ved toldbodbryggen laa dampskibet med
dampen oppe og tok ind melsækker. Karsten og jeg
spræng-løp over torvet. Tænk, vi kom fuldstændig tidsnok; der var
ikke kommet en eneste passager ombord endnu. Det er en
liten dampbaat som bare gaar fra vor by vestover til Arendal,
ser dere. Jeg fik Karsten placert paa knæ paa en bænk og
stillet mig i en flot, reisevant stilling ved rælingen. Baade
Ola Bugta og Kristen Snau og alle de andre sjauerne paa
bryggen skulde da skjønne at det ikke var første gang jeg var
ombord paa et dampskib.
Der kom den usigelig magre kjøbmand Andersen og skulde
være med, og der kom sandelig lille Magnus telegrafbud ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
