Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6!
Der laa den lange, tynde, nøkne Singdahlsen paa dækket,
to matroser trak i armene paa ham, op og ned, madam
Singdahlsen laa paa knæ ved siden av og tørret ham uavladelig i
ansigtet med et rødt lommetørklæ, solen skinnet stekende hett
ned paa dækket, og dampskibsrøken laa lang og tyk og stor
efter os. Endelig saa de livstegn hos ham og bar ham ned i
kahytten; men da hændte det merkelige, at madam Singdahlsen
blev sint paa mig. Det var min skyld det hele, forsikret hun;
for hadde ikke jeg mistet femkronen, saa var ikke Singdahlsen
faldt overbord. „Nu kan du betale doktor og apoteker og sorg
og forskrækkelse atpaa," sa madam Singdahlsen. Men det lo
de av allesammen og sa det var urimelig, saa det brydde jeg
mig ikke om.
„Aa, madam Singdahlsen, De som har forstand for to —
som De selv sier —, De greier Dem nok," sa kjøbmand
Andersen.
„Ja, jeg har ikke truffet nogen som har den stort likere,
jeg," sa madam Singdahlsen støtt.
Nei, skulde jeg betale madam Singdahlsens forskrækkelse
ogsaa, blev det vel drøit.
Netop da svinget vi om odden ved prestegaarden hvor
Karsten og jeg skulde av. Der laa gutten fra prestegaarden og
ventet med baat. Jeg kjendte ham fra aaret før; han er fra
Drangedal og er saa græsselig ræd for at sætte ombord i
dampskibet.
Han var rød som blod i ansigtet, og kavet og rodde og
andøvde og la saa pinegalt til dampskibet at kapteinen skjendte
og buldret oppe paa kommandobrettet. Endelig var vi nede i
baaten. Den vippet og vippet paa dampskibsbølgerne.
Jon gaardsgut tørret sig baade i ansigtet og i nakken; slik
hadde det tat paa ham at sætte ombord i dampen.
„Hu a mei, for et leit arbeid," sa han.
Prestegaardsviken laa som et speil, — holmerne og trærne
og badehuset stod paa hodet i det speilklare vand; og oppe
mellem alt dette tætte løv var det saavidt vi saa kvisten av
prestegaarden og toppen av flagstangen. Det var gildt at være
ute at reise allikevel! Jeg vilde ikke tænke mere paa den
fille femkronen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
