Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
doktor. Mit kjoleærme blev skaaret op like til skulderen, og
doktoren sa jeg hadde brukket et fint ben i haandleddet, og
forresten forstuvet og forslaat armen saa meget som mulig
næsten.
„Du gjør alting saa grundig du, Inger Johanne," sa doktoren.
Da jeg var kommet tilsengs med spjelket arm og
blyvands-omslag, begyndte jeg at storgraate. Ikke saa meget for armen,
— jeg graat litt for den ogsaa — men mest fordi jeg hadde
kunnet tænke paa at flygte fra far og mor, som var saa snilde.
For nu var vist Gud vred paa mig, og derfor hadde jeg slaat
armen. Jeg fortalte mor altsammen. „Men nu skal jeg aldrig
— aldrig — aldrig tænke paa at flygte mer, mor."
Den dag beriderne reiste med hestene, stod jeg med armen
i bind i vinduet og saa paa.
Men tænk, Karsten gav sig ikke, jeg maatte gi ham min
røde og blaa blyant, endda jeg ikke kom til at flygte med
beriderne!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
