Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Det er forresten faa kunder som kommer den steile trappen
op til madam Knoll. Der kan gaa dage hvor der ingen andre
kunder er end jeg, og jeg kjøper aldrig noget.
Madam Knoll har været gift med en dansk glasmester, men
navnet Knoll har altid været hende en torn i øiet, derfor har
madam Knoll aldeles vilkaarlig begyndt at kalde sig madam
Hansen. Fordi hun synes at Hansen er saadant inderlig pent
navn. Utenpaa porten hos skrædder Ljungkvist staar paa den
den ene side med hvite bokstaver paa grøn bund: „Liksvøp
til enhver tid hos madam Hansen" — og paa den anden side:
„Nyeste leketøi hos madam Hansen". Folk læser det, gaar
ind og spør efter madam Knoll. Men det er forresten ikke
sandt at man kan faa nyeste leketøi hos madam Knoll, for
mellem os sagt, kjøper madam Knoll aldrig noget nyt.
„Jeg maatte være bra dum om jeg kjøpte noget nyt før jeg
har solgt det gamle," sier madam Knoll. Men det synes jeg
er dumt av madam Knoll, jeg.
Ja, saa er det skildpadden.
Den er hjemført av en skipper for mange aar siden, og har
nu vist gaat og krabbet paa madam Knolls gulv i mindst ti
aar. Den er tung i vendingen, men den har smaa. sorte,
levendes øine. Undertiden naar jeg sitter og ser paa den, synes
jeg det maa være „triskt" for den, som madam Knoll sier, at
gaa der og krabbe i halvmørke mellem madam Knolls stolben,
den som har været vant til straalende sol og varme, bløt sand,
og havet som er ganske lunkent av solvarmen dernede paa
Guineakysten. For det er derfra den er kommet. Men madam
Knoll liker ikke at jeg sier det.
„Takke mig til at spasere i ro paa et renskuret gulv,
fremfor at bli slukt av haifisker og stekt i solen," sier hun. Men
jeg er ikke sikker paa om skildpadden har samme mening som
madam Knoll i den retning. Madam Knoll er forresten grulig glad
i den skildpadden, for „den ligner saa Knoll i øinene." sier hun.
Skrædder Ljungkvist eier huset og bor i første etage. Det
er en liten tør mand, som stammer saa han næsten ikke faar
et ord frem; derfor har han vænnet sig til en egen lyd mellem
hvert ord: „Klak — klak," sier skrædder Ljungkvist naar ordene
slipper for ham. Det er saa usigelig snodig at høre paa. Naar
det rigtig staar fast, skjærer han forfærdelige ansigter og slaar
med knyttet haand i luften — nu kommer det — tænker jeg,
men nei, der kommer bare: „Klak — klak, klak", saa fort som
kjepper i hjul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
