- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / I. Vi barn. Fra vor by. Karsten og jeg. Hos onkel Max og tante Bette /
104

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104

Næste dag paa skolen skrev vi programmet borte i en krok av
klassen. Alle de andre smaapikerne stormet paa og vilde vite
hvad det var for hemmeligheter; for Massa og jeg stod foran
og puffet dem væk, mens Mina og Karen skrev alt hvad de
orket paa programmet bak os. Aa, for et leven! Bestyreren
kom i døren og var sint, og saa sladret Anna Brynildsen og
sa at jeg hadde lugget Kima Pirk. Det var forresten sandt at
jeg hadde lugget Kima i det stride, rødbrune haaret hendes;
men det var bare det rene nødverge, for Kima er meget
sterkere end jeg.

Endelig var programmet ferdigskrevet; her er det:

Første optræden av selskapet Gioja
i byfogdens vedskjul søndag den 12te.

1. „Ja vi elsker dette landet",

synges av den unge.......Gioja.

(det var Karsten).

2. Deklamation........frk. Ella Gioja.

(det var mig).

3. „Kusine Lotte", frit efter hukommelsen,

utføres av hele selskapet.

4. „En vildand svømmer stille",

den unge...........Gioja.

5. Maaske 2 ekstranummer.

Entré efter behag, dog ikke under 1 øre for hver.

Det var sandelig et storartet program, og meget for
pengene. I næste frikvarter slog vi programmet op paa væggen i
klassen, saa alle kunde faa se det. Allesammen vilde de
komme, sa de.

Straks over middag om søndagen ryddet Mina og jeg hele
vedskjulet. Vi turde ikke røre nogen ting nede i skjulet om
lørdagen for Kristen vedhuggers skyld. Han gaar og tusler
dernede baade sent og tidlig, ser dere. Men om søndagen
pleier han aldrig være der. Dere kan tro vi strævde.
Huggestabber og bordender og vedtrær og fliser og økser og sager —
bort i krokene med det altsammen. Vi feide og stelte, men
da blev der ogsaa fint, det kan dere lite paa.

Kulisser vilde vi ikke ha, nei, vi kunde krype ut og ind
av gluggen, det var meget bekvemmere. Der er forresten
meget stræv med at faa istand saadanne teatergreier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/1/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free