Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115’
Tænk, hun hadde sittet der i rullestolen meget længere
end jeg hadde levet. Aa saa græsselig sørgelig det var!
„Men hvorledes kommer De i seng, madam Igland?"
Jo, Oline hjælper mig; — ja det er et snildt menneske.
Vorherre har sendt, hende til mig, ser dere; — ja, alle de
snilde mennesker som kommer ind og ser til en som er
gammel og lam —"
Tænk, at Vorherre hadde sendt Oline til madam Igland;
nei hvor meget rart der var i verden; det hadde aldrig faldt
mig ind at Vorherre tænkte paa Oline.
Ja, hun er tro, — ja hun er tro," sa madam Igland og
rugget frem og tilbake. Tænk, at der var nogen som var glad
i den gamle rare Oline ogsaa! Jeg likte i grunden godt at
være inde hos madam Igland.
Jeg burde vel ha noget at traktere dere med," sa hun
tilslut, „men skam at si har jeg ingen ting; men nu faar jeg
snart katunger, og da faar dere komme ind; kanske der da
kunde være litt godt at faa ogsaa."
Jeg hadde sittet og verket med noget jeg vilde si, men fik
det ikke frem før vi var borte ved døren.
„Madam Igland, kan jeg ikke faa komme ind undertiden og
hjælpe Dem — hjælpe Dem at lægge Dem eller slikt?"
„Aa nei da, barn; — jeg er tung, — jeg er svært tung.
Nei, Vorherre har stelt det saa inderlig vel for mig da han
sendte mig Oline. Men Vorherre glemmer nok ikke dig som
har hjerte for en som er gammel og lam. Adjø, adjø, barna
mine."
Madam Iglands umaadelig store ansigt nikker til os siden,
hver gang vi gaar forbi.
En dag banket hun; — saa var katungerne kommet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
