Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 13
altid at synge naar han har drukket to glas sherry. Siden leker
mægleren og jeg sidsten ute paa heiene. Og naar solen er paa
nedgang, ror vi hjemover igjen; men da har Rasmine og
Joa-kime saa meget paa sig for aftenluften, at de ser ut som to
smaa bjerg som de sitter i agterskotten.
Ellers gaar dagene ens oppe hos Porsvolds. Mægleren gaar
en tur rundt bryggerne hver morgen og spør om prisen paa
fisken og snakker om skuter, og kommer hjem og sover middag
og snorker saa det høres over hele huset. Rasmine sitter i
vinduet og strikker og drikker chokolade; undertiden lægger
hun kabaler midt paa blanke formiddagen. Hun liker aldrig
naar de ikke gaar op; for hun lægger altid om noget; men det
vil hun aldrig si. Men Joakime lager god mat og steller hele
huset.
To ganger har der været stor opstandelse og forskrækkelse
oppe hos Porsvolds, siden jeg blev kjendt der i huset. Den
ene gang var da Arni var borte, og den anden gang da
mægleren vilde reise en tur til England.
En dag i vaares kom Porsvolds pike hæsblæsende løpende
op til mig og spurte om jeg hadde set noget til Ami.
Langtifra. Ja, for nu var den væk, og Olava og Porsvolds kunde
ikke set mere forfærdet ut om maanen pludselig var forsvunden
fra himmelen. Jeg sprang øjeblikkelig derned. Mægleren var
ute paa sin kant, Joakime møtte jeg langt oppe i Strandgaten,
uten hat og ildrød i ansigtet, for at lete efter Arni; men
Rasmine stod paa trappen og smaagraat og antastet alle som gik
forbi, og spurte om de hadde set en yndig hund som gik alene.
„Aa, du deiligste deiligheten," graat Rasmine, „aa — aa,
det er nogen fæle gutter som har stukket den ihjel, det er jeg
viss paa." Jeg vet ikke hvad slags vaaben Rasmine trodde
Arni var stukket ihjel med; men mægleren og Joakime og Olava
kom hjem uten at nogen av dem hadde faat spurlag paa Arni.
Rasmine tok draaper og laa paa sofaen. Joakime og mægleren
saa svært betænkelige ut.
„Det ender med at jeg faar krampe," sa Rasmine.
„Aa, er det nu værdt det da?" sa mægleren.
I samme øieblik var der en som tok i gangdøren; det var
en sjauer som bar Arni drivende vaat indi en sæk.
„Her er hunden til mægleren," sa sjaueren, „han var dau,
men naa er han levandes igjen." Den var faldt i vandet nede
ved bryggerne, var kommet under nogen baater og holdt paa
at drukne, inden nogen fik se den og berget den iland. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
