Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 13
lærer Juul befandt sig den dag ikke paa taket, men kvastet
omkring med en avis og slog efter fluerne som surret ham
om ørene som hele orgelverk.
„Et menneske med ophøiede følelser maa jo gaa tilgrunde,
naar han er utsat for den slags u — u — ubehageligheter" —
— klask — klask — med avisen rundt alle væggene; men
ikke en eneste flue dræpte han.
„De skulde bruke en fluesmekke," sa Karsten.
„Bruke hvad?" sa Juul og fæstet nogen glubende øine paa
Karsten.
Karsten forklarte hvad han mente.
„Skaf mig en saadan i momentet," boblet Juul, „jeg vil ha
den øjeblikkelig; du skal faa en halv krone, kan du skaffe
mig en."
Karsten fløi paa dør som en raket efter fluesmekken. I
samme nu stod madam Salomonsen i døren med fire lyserøde
tvehaker.
„Skal her likesom være skole her?" sa hun foragtelig.
„Med Deres tilladelse, frue," sa Juul — „værs’artig, svæv
ind i salonen."
„Jeg fraber mig aislags næsvisheter og gaar ut og ind i
mine egne værelser akkurat som jeg vil," sa madamen —
„men," henvendte hun sig til os, „har han faat nogen penger
for det dere skal lære her?"
Ja, Massa og Mina hadde betalt, og vi ogsaa.
„Og ikke en øre har jeg set for mat og logis — men nu
kan det være nok — ut av mit hus, og det fort!"
Madam Salomonsen holdt døren aapen: „Naa, marsj
med Dere —!"
„Med fornøielse, høistærede," sa tegnelæreren, „jeg kan
ikke egentlig heller si at Deres salon med tilhørende
opvartning egentlig har gefallet mig" — og tegnelærer Juul satte en
bulet gammel hat paa sin graa løvemanke, plystret en munter
melodi og tok sin gule knortekjep frem bak sengen.
Og dermed gik han meget rak i ryggen bortover loftet,
Massa, Mina og jeg efter, og madam Salomonsen sluttet toget.
Nede paa gaten tok tegnelæreren sin store, bulete hat av:
„Jeg beklager o. s. v.," sa han høitidelig, svinget hatten og
stokken i luften og gik stoltelig som en konge nedover mot
bryggerne. Senere saa vi ikke snurten av ham; formodentlig
reiste han samme aften.
Da Karsten ti minutter efter kom tilbake med fluesmekken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
