Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
„Du har ikke lov — du har ikke lov — du skal ned og
spille —
Han holdt cigaren bak paa ryggen, det var mig ikke mulig
at faa fat paa den. Mens vi holdt paa som bedst, stod
sandelig far med én gang i trappen. Ikke en lyd hadde vi hørt.
„Hvad gjør dere her?" sa far, „og hvad er det for nogen
gutter?"
Jeg forklarte at det var de nye toldbetjent-guttene. De stod
som lys alle tre, og stirret paa fars ansigt, som ståk op av
lemmen.
„Men hvad er det for en underlig lugt" — snufs — snufs
— „dere røker da vel ikke tobak?"
Toldbetjent-guttene saa svært uskyldige ut; nei, de visste
ikke noget om det. Karsten holdt vedblivende hænderne paa
ryggen. Jeg saa nok at der gik nogen underlige trækninger
over hans ansigt, men jeg tænkte ikke videre over det.
Far blev staaende der endnu en stund og snakket litt med
de fremmede guttene. Men hodet hans var knapt forsvundet
ned gjennem lemmen, før Karsten kastet en ørliten brændende
cigarstump langt fra sig.
„Jeg brændte mig saa, gut, men jeg turde ikke kaste den
for far."
Han hadde staat med den brændende stumpen gjemt inde i
haanden hele tiden far hadde staat der i loftstrappen. Hele
haanden var bare en eneste vable.
„Du verden, Karsten, du faar — aa du faar — og du
som skal spille," ropte jeg.
Karsten vred sig av smerte og slog med haanden i luften;
men der gik et stille tilfredshetens smil over hans ansigt.
„Jeg har brændt haanden av mig, jeg, — det er klart det,
like ind til benet, gut," sa han straalende.
Jeg fik ham med mig ned til mor; haanden saa fæl ut
indeni, men ikke en lyd av smerte kom over hans læber. Hele
hans ansigt lyste av en inderlig fornøielse: „Skal jeg spille
violin idag ogsaa, mor?"
Naturligvis blev det en huskestue med far da han hørte
om cigarrøkningen paa høiloftet, men paa grund av haanden
slåp Karsten sine bank, og gik triumferende omkring med
armen i bind i lange tider. Violinkassen stod paa gulvet inde
i hans værelse; hver gang, han gik forbi den, gav han den et
hemmelig spark.
Senere, da haanden blev bra, var det likesom violinspillet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
