Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Madam Pirks vinduer laa like ned i gaten; det smaasnakket
indenfor; vi saa skyggen av den krumme næsen hendes paa
det gulagtige gardinet.
„Hys-s-s," — der var vi like under vinduet alle sammen;
— en rasende tromming paa ruten — like paa skyggen av
den store næse: „Kenner du mai?" ropte jeg.
Der blev en opstandelse derinde, stoler blev skutt tilside,
en dør revet op. Vi tok til bens, men den som var indenlor,
var fortere endda. I samme sekund blev gatedøren revet op,
og en mand tumlet ut.
Du store verden, hvor hadde madam Pirk faat en mand fra!
Ellers løp der aldrig nogen efter os hos madam Pirk; hun bare
skjendte og brummet indenfor. Men der var manden alt ute
paa gaten; jeg kastet mig ende plat ned like ved husvæggen,
og Massa trykket sig op til takrenden. Belgmørkt var der,
manden strøk like forbi os, trampet opover brostenene med
lange skridt efter de andre. Aa, hvor hjertet mit banket!
Hvorledes skulde dette gaa:
Ikke en lyd hørte vi fra de andre; — aa, saa spændende
dette var! „Vi løper tilbake," hvisket Massa. Jo, deilig kunde
vi det: der stod madam Pirk i gatedøren og lyste med et lys
ut paa gaten, og bak hende saa jeg jomfru Feirings fjæs, ja
sandelig var ikke madam Salomonsen der ogsaa. Nei saa
uheldig at det netop var selskap hos madam Pirk i aften!
„Jeg blev saa alterert," sa jomfru Feiring, „det knyttet sig
for hjertet paa mig."
,Jomen kan De bli myrdet, De, madam Pirk, før De vet
ordet av det, paa denne maaten," sa madam Salomonsen fra
bakgrunder med dyp stemme.
„Aa blev han Feiring av?" sa madam Pirk.
Pyt san, var det bare den blingsete bokholder Feiring som
var løpet efter de andre! Han saa os ikke om han snublet i
os, han. Dermed tok jeg tilbens over gaten, Massa efter; —
de tre, som stod i døren med lys, skrek ende over sig; men
vi var alt rundt hjørnet vi, opover hele Sykehusgaten.
Vi løp like hjem, like ned i kjelderen til Hanna Stenramla.
Tænk, der stod alle de andre ogsaa. De pustet fort og var
røde og varme; men Feiring hadde været blaa for at faa fat
paa dem.
„Isch for nogen rædharer," sa Hanna Stenramla, „jeg tror,
jeg kaster paa mig et tørklæ og løper med dere, jeg —"
„Ja, da vil vi ogsaa," sa vi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
