Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
„Ja ska’ har jeg ikke sagt det," kom det endelig;
„ugagns-kraaker som dere er; aa er det dere farer her og rasker efter;
— enhver kunde holde sig hjemme, synes jeg — —." Jeg
hørte ikke mere; jeg sprang ut igjen; jeg visste ikke hvor jeg
løp hen; tilsidst fandt jeg mig selv sittende i en mørk krok
oppe i laaven bak hakkelsmaskinen.
Aa-nei, aa-nei, hvor fælt dette var; — nu kunde jeg aldrig,
aldrig bli glad mere i denne verden; — hvorfor skulde vi
komme hit denne jul; — hvorfor skulde den lille søsteren dø,
og mor være saa syk at vi maatte reise; — og hvorfor skulde
sauen faa poteten i halsen. Jeg mente det da bare godt; nu
blev vel baade onkel provst og tante Magda rasende vonde,
og kanske far og mor ogsaa; — aa — aa — aa; jeg graat,
som mit hjerte skulde briste.
Hvor længe jeg sat der, vet jeg ikke; det var vist i
timevis ; jeg hørte de ropte paa mig flere ganger. Jeg laa stille
som en mus, rent opløst i graat.
Litt efter litt gav graaten sig, og en ganske ny tankegang
kom op i mig. Hele mit liv vilde jeg ligge oppe i denne
kroken; jeg vilde sulte ihjel, ja det vilde jeg; kanske liste mig
ned om natten og ta litt mat; — men ingen skulde faa vite
at jeg laa her; — saa kunde de ha det saa godt, — saa kunde
den leie tante Kristine angre, naar de om mange aar fandt
mig liggende død med et forgraat ansigt bak hakkelsmaskinen.
Pludselig hørte jeg tante Magdas stemme like ved mig.
„Men kjære, velsignede barnet mit, ligger du her? Og
saadan som vi har lett efter dig!"
„Er du meget vond for sauen, tante?"
„Aa langtifra, du mente jo ikke noget ondt med det; du
vet, tante Kristine er saa hastig, hun."
„End onkel da?"
„Han vet ikke om det, og skal ikke faa vite det heller;
kom nu, guldet mit, og tænk ikke paa det mere!"
Aa, som jeg elsket tante Magda, aa saa usigelig, saa
usigelig! Hele eftermiddagen sat jeg tæt ved siden av hende og
vilde ikke gaa fra hende et øieblik. — Jeg har endnu gjemt
paa et brev som jeg netop i de dage skrev hjem til mor. Her
er det:
„Kjære mor og far!
Jeg lever vel, baade Karsten og jeg, og er friske, og ønsker
at høre det samme fra eder igjen. Men jeg har lyst at færdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
