Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Han var alt paa sprang opover heien.
Christine saa paa tokronen og saa efter Jan Bluhme.
„Hvor rar han var da," sa Christine.
— Mange dage efter undgik Jan Bluhme at møte Tellef.
Fordi det var saa leit. Men han hadde set at han hadde faat
et flunkende nyt, prægtig snøre, og han saa ham komme hjem
med fisk hver dag. En dag laa han ved bryggen paa Torvet
og solgte fisk ogsaa.
„Fint snøre du har faat," sa Wilhelm Holm til ham.
Ja," Tellef kastet et blik paa Jan Bluhme. Det var som
han smilte med øinene.
Saa var likesom alt det der var tvungent mellem dem,
strøket væk med en eneste gang. Om eftermiddagen var de
sammen ute og fisket og talte meget om det nye snøres fortræffelige
egenskaper.
Men ikke sa Jan Bluhme et ord om hvorfor han hadde
git ham det, og ikke sa Tellef heller noget.
Og ikke snakket de et ord om hvem som var sterkest.
Der var kommet noget mellem dem, som de stolte paa
hinanden.
Men det maatte ingen vite forresten.
I OKSEVIKEN
Du store Damaskus — nu skulde det bli moro nu!
Var de ikke flyttet ut i lods Taraldsens hus i
Okse-viken allesammen, baade mor og Asta og Liv og Dagny
kanske? Og her skulde de bo i hele sommer, og far skulde
komme ut hver lørdag og bli søndagen over, og der var to
stuer nedenunder i lods Taraldsens gule hus, og et bitte litet
kjøkken med aapen skorsten, som der stod bjerkekvister i, og to
loftskammere med skraatak var der ovenpaa. Og trappen var
saa græsselig morsom og smal og bråt, at Jan Bluhme kunde
rutsche nedad trappetrinnene likesom av en bakke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
