Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
ivrig, „det er saa frygtelig sjeldent, der findes ikke maken i
byen, tante Grenertsen."
„Jasaa -— tante Grenertsen vendte og dreide det lille gamle
merke, „men hvorfor gir du mig det, Jan Bluhme?"
Jo — for det at — fordi du ikke fik mere end otte epler
— — og saa sa mor" — Jan Bluhme stoppet op.
„Hvad sa mor?"
„Mor sa at du var saa glad i epler, og at du var saa ensom
— og saa — og saa — blev jeg saa lei av mig saa — fordi
Tellef og jeg hadde spist saa mange epler."
„Og saa vilde du gi mig dette?"
„Ja — er det ikke nydelig, tante Grenertsen?"
Han stod nu bak hendes stol og saa ivrig over hendes
skuldre. „Er du ikke glad i det?"
„Jo det er jeg, tak skal du ha. Jeg mener du faar faa en
halvmaane idag, jeg."
„Tak, jeg skal ikke ha noget idag."
„Jovist skal du det." Og halvmaanen blev spist meget
omhyggelig.
Jan Bluhme sprang umaadelig let om hjertet utgjennem
haven og lukket haveporten pent efter sig.
Men bak vinduet sat der en gammel, kroket næse og kikket
efter ham mellem blomstene, og det var likesom der dugget
noget paa de gamle brilleglas. Saa tok hun og klistret merket
op paa ruten like ved sin plads.
„Det er til erindring om dig," sa hun til Jan Bluhme siden.
Og Jan Bluhme var stolt over at det merkelig sjeldne
Mozambiquemerke kunde være en erindring om ham.
Men gamle folk er rare, tænkte Jan Bluhme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
