Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
fløite tænk, han ståk den i lommen paa ham, og da mente
han vel han skulde faa den vel. Og Jan tok den og bukket
og takket.
Det var noget at vise guttene paa skolen det — nu skulde
han pipe og fløite nu —
Inderlig koselig den manden var — han vilde gjerne bedt
ham hilse guttene sine fra ham — saa pekte han paa billedet
over koien og pekte paa sig selv, og saa pekte han langt ut
med den ene armen — nu skjønte han det vist.
Men saa kom der nogen farende ned og trak ham op paa
dækket igjen, for der skulde ro en baat iland som han skulde
være med.
Jan Bluhme tok dem i haanden allesammen og bukket og
sa tak. Da han var kommet ned i baaten, var det fuldt av
kulsværtede, sortsmuskede fjæs som strakte sig over rælingen.
Jan Bluhme svingte huen — pludselig husket han paa fløiten,
— tok den op og pep sterkt i den — saa lo han hjertelig
godt, og saa pep han igjen.
Og alle de svarte ansigtene oppe ved rælingen lo ogsaa.
Saa rodde de ham iland, og Jan sprang opover gaten.
Men saa begyndte det merkelige, for først stanset agent
Levorsen ham:
„Du store verden — gaar du her -— de sier i byen at du
ligger paa havsens bund."
„Langtifra," sa Jan Bluhme fornærmet.
Saa var det telegrafist Nilsen som kom farende:
„Naa, det maa jeg si — her har vi jo angjældende
lyslevende."
Uf, hvor naudne folk var — og der kom Olea kokke
stor-tutende. Da hun fik se ham, holdt hun paa at falde om.
„Du fredsens Jan — er du opstanden — der kom jo melding
at du var druknet, gut."
„Ikke spor," sa Jan, „det er postmesterguttene sin skyld
altsammen -— se — hvad jeg har faat" — og Jan Bluhme tok
sin engelske baatsmandspipe op og blaaste skarpt i den og saa
meget straalende ut.
— Der var ingen i den første stuen hjemme, og ingen i
den anden ’neiler, men inde fra kabinettet hørtes det likesom
nogen graat.
Jan Bluhme stormet ind — der laa mor paa sofaen og
graat, og far sat ved siden, og de tutet begge to alt de orket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
