- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / III. Lille Jan Bluhme. Kongsgaardgutten. Paul og Lollik /
63

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DA DET MERKELIGE HÆNDTE

Det var netop den dagen han saa uventet fik den nydelige
fine fiskestangen sendende fra onkel Isac.

Han hadde gaat en sving utover Kongsgaardveien,
Jan Bluhme — hadde slet ikke tænkt sig til Kongsgaard
engang, for onkel Isac var syk og laa ved bad, og i og for sig
var det ikke det mindste moro paa det fine Kongsgaard. For
saa tidlig paa sommeren var der jo ingen bær i haven heller.
I stalden maatte han jo ikke komme, for der var kusken
Qværn-ström, og han var rigtig en egte sinnatag.

„Ut med sig pojke," sa Qværnström bestandig, bare han
ståk næsen ind av døren. For han var svensk Qværnström,
han hadde endda store sorte, mustasjer, som stod ret ut i
luften, og saa ljkesaa fin ut som en oberst, mindst. Gyselig
sint oberst, forresten. Saa der kunde det ikke nytte at komme.
Og paa fjøset, der regjerte schweizeren. Og han var næsten
likesaa grætten som Qværnström. For han sa at kjørne altid
skulde sove, han. I ethvert fald forekom det Jan Bluhme at
kjørne paa Kongsgaard aldrig gjorde andet end ligge og sove.

Og stor moro skulde det heller ikke være inde i det store,
fine huset. Bare umaadelige fine saler og stuer paa rad med
nedrullede gardiner, silketræk paa møblene, og svære, forgyldte
speil. Det gav rent ekko naar en gik i de salene, saa store
var de.

Og saa forsigtig en maatte være der. Bare med alt det
fine porselænet, som onkel Isac hadde samlet saa meget av.
Det var ingen sak med det som stod i skaper, men naar det
stod paa bitte smaa bord, saa likte han sig ikke, Jan Bluhme.
Han maatte jo gaa som paa sit bare liv, at han ikke skulde
rive ned noget. Onkel Isac hadde engang vist ham det
altsammen og forklart ham hvor gammelt og fint det var.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/3/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free