Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
familien og de undergivne igjen, folkene fra bruket og verftet,
husmændene og tjenerne. De var allesammen samlet i onkel
Isacs store bibliotek. Det var saa fuldproppet av folk derinde
at det var saavidt Jan Bluhme og Lars Svaberget kom sig
indenfor døren. Onkel admiral stod oppe ved bordenden og
læste op av et stort papir. Han læste om penger, Jan Bluhme
skjønte ikke et muk. Det var ikke et grand gildt at staa her
nede mellem en masse store rygger og bli klemt.
Pludselig hørte han sit eget navn: Jan Christopher Winkel
Bluhme, læste onkel admiral — det var jo akkurat hans eget
navn — onkel Isac hadde ofte sagt at det var ingen i hele
slegten som hadde hele det gamle navnet, uten han nu.
„Ti er det derfor min sidste vilje at min brodersøns søn
Jan Christopher Winkel Bluhme arver efter mig helt og udelt
min eiendom Kongsgaard med underliggende bruk og
herligheter, Næssund skibsferft, Holmen sagbruk —" onkel admiral
læste videre og videre —.
Lars Svaberget puffet ham i siden: „Naa faar du høre
naa, gut —"
Længer oppe i salen blev der spurt: „Er han her? Er
Jan Bluhme her?"
„Ja, her er han," sa Jan Bluhmes skarpe guttestemme nede
fra døren.
„Du faar komme herop," sa onkel admiral, og det var saa
stille i salen at det kunde høres hvor papiret i onkel admirals
haand skalv.
Jan Bluhme trængte sig opover. De saa efter ham
allesammen. Der stod han saa liten ved siden av onkel admiral
med den lille kjække, krumme næse og det glatte, brune haar.
Han saa op paa den mægtige onkel, — han læste om ham:
„Jeg tror det er stof i denne gut til at ta det store ansvar
op, hvortil store eiendomme og rigdom forpligter. Det er en
heltigjennem sand karakter, og han har ogsaa i vuggegave faat
den fine forstaaelse av medmenneskers nød og medmenneskers
lidelse. La det der endnu er i sin vorden, vokse -— naar
han selv er blit en mand, vil han forstaa hvorfor onkel Isac
paa Kongsgaard valgte netop ham til at fortsætte slegtens
traditioner paa denne fremskutte plads i livet. Gud være med dig,
Jan Bluhme!"
Det var dødsstille i salen. „Forstaar du dette?" spurte
onkel admiral.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
