Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
tilbøielighet til at stikke aaren altfor dypt i vandet, og naar
hun saa skulde trække den op igjen, maatte hun næsten reise
sig op fra toften.
Jan kastet et meget straffende blik paa hende. Hun kunde
gjerne fordærve det hele hun — at ro slik!
Der skurte baaten mot bryggen. „Hvormeget koster
skys-sen?" sa herren.
„Synes De ti øre er dyrt?" sa Jan Bluhme
forretningsmæssig.
Nei, den fremmede herre syntes ikke det.
Jeg mener det er sjølve Kongsgaardgutten, jeg, som er
Møttmand," kom der en stemme oppe fra bryggen.
Isch — saa var det Ola Silnæs’ blaa busserul og røde
næse, som hang utover rækken deroppe.
„Kongsgaardgut" —- sa den fremmede, „hvad mener manden
med det?"
„Det er noget de kalder mig," sa Jan Bluhme alvorlig.
Dermed sprang Jan og Asta til konditoren med en eneste gang.
„Kanske vi ikke skulde tat betaling?" sa Jan Bluhme.
„Jo, vet du hvad," sa Asta, „saa tung som han var at ro." —
Ja, bringebærdrops var ekstra gode. De vilde være
fløtt-mænd hele sommeren, Jan og Asta.
„I grunden," sa Jan Bluhme, „saa skulde bukken været
over paa Græsholmen idag ogsaa."
Ja i grunden skulde den det," sa Asta.
„Vi tar prammen med engang igjen, vi," sa Jan.
„Ja, vi tar prammen med engang," sa Asta.
Og bukken som de hadde hat gaaende hele sommeren nede
i den største haven bak uthusene, blev straks løst og
transportert bakveien nedover mot Jensebryggen.
Det var en ekstra koselig bukk. Lysegraa med et litet skjeg.
Mor hadde kjøpt den i mai av Tobias slagter for at slagte den,
men hvorledes det var eller ikke, den blev gaaende der bak
uthusene. For alle blev saa ustyrtelig glad i den. Om
søndagene hadde den blaat silkebaand om halsen, og om hverdagene
rødt uldbaand med hvit knap. Og den var deilig. Derfor vilde
ikke mor slagte den.
„For ingen spiser den hvikke som er nu," sa Lisa kokke.
Men saa hadde Jan fundet ut at det var altfor litet græs
nu der bak husene. Bukken maatte over paa Græsholmen
hver dag en tur mindst. For der var saa meget grønt græs
der borte paa holmen.
G — Dikken Zwilgmeyer. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
