Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Ja, Jan Bluhme var ogsaa yderlig indigneret for lods
Stian-sens indgripen i deres store plan.
Men det var ikke værst dumt at binde benene paa bukken.
I eftermiddag skulde de nok gjøre det, og saa behøvde lods
Stiansen ikke bry sig, vigtigpompen!
— Jan Bluhme hadde over middag faat fat paa mors
skarpeste saks. Den store, blanke. For han vilde klippe et stort
stykke av klæssnoren oppe paa loftet til at binde bukken med.
Nu skulde det bli andre greier nu! Jan filte og filte paa
klæssnoren der glap saksen like bort i lillefingeren til Jan
og klippet net og pent hele toppen av.
Det var lideli vondt — men ikke saa fælt vondt endda.
Men slik som det blødde! Jan Bluhme tullet sit skidne
blaa lommetørklæde fast omkring. Det silblødde endda!
Du — det var vist bedst han sprang op paa dueloftet og
gjemte sig.
Han løp derop. Den brune bramaputrahønen laa deroppe
og verpet. Den vrængte det ene øie som vendte mot Jan gang
paa gang.
Du store Damaskus — hvorledes skulde dette gaa! Nu
blødde han ut buksen sin ogsaa.
Men ute i kjøkkentrappen laa saksen og klæssnoren igjen
efter Jan.
„Mor, mor," skrek Asta, „der ligger en hel fingertup paa
en saks ute i kjøkkentrappen."
„Det er Jans," sa mor uten den ringeste betænkning.
Og saa gik der bud ut for at finde lille Jan Bluhme, mens
mor passet paa fingertuppen.
Asta fandt ham paa dueloftet. Han truet først svært med
sin friske haand mot hende, at hun værsgod intet skulde si og
bare la ham sitte der i ro —.
Men Asta skrek: „Her er han — han sitter og blør —."
Og doktoren blev hentet, og tuppen blev sydd paa fingeren
igjen med gul silke.
„Det er ikke mange mennesker som har paasydd fingertup,
er der vel, mor?" sa Jan Bluhme meget fornøiet.
„Nei heldigvis," sa mor.
Han gik rundt og viste frem sin omtullede haand til alle han
møtte.
Dere vet ikke hvad der er for noget indenfor der, dere,"
sa han hemmelighetsfuld.
„Du har vel skadd handa di," sa Jeremias vedhugger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
