Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
kenet?" sa mor, „et stort, umaadelig væsen — hun sier
ingenting heller."
„Ja, det er jo Berthe," sa Jan Bluhme straalende, „jeg sa
hun skulde være pike her, jeg — er du ikke glad, mor, fordi
du har faat en ny pike?
„Ny pike," sa mor forfærdet.
„Ja, hun vilde saa gjerne, mor; du skulde bare vite hvor
Hink hun er til at ta op poteter, du mor!"
„Men Jan — Jan, hvor kunde du falde paa dette."
„Jo, hun længtes saa skrækkelig — og hun likte sig ikke
paa Ballerud, hun heller, stakkar — hun vilde saa inderlig
gjerne følge med mig, ser du."
„Nu har jeg da aldrig hørt maken," sa mor, „har du fæstet
pike, Jan?"
„Ja," sa Jan straalende over hele ansigtet.
Det var merkelig ogsaa, tænk, mor blev fortvilet.
„Hvis hun endda ikke hadde været saa umaadelig stor,"
sa mor, „hun overvælder mig aldeles."
„Ja, det er fordi hun er saa gyselig sterk det, mor."
Mor maatte gaa rundt mange steder og spørre om de ikke
trængte en pike. Men nei, ingen hadde bruk for Berthe.
Berthe sat imidlertid ganske taus, som hun hørte hjemme
der ute i kjøkkenet, som en uhyre kolos med et umaadelig
tørklæ tullet om hodet.
„Jeg fraber mig rigtignok mere at du fæster piker, Jan,"
sa mor.
Jan saa skyldbevisst ut. „Kan ikke Berthe komme til
Kongsgaard da?" sa han pludselig.
Det var en utvei. Mor spaserte straks derut, og om
eftermiddagen var Berthe installert i fjøset paa Kongsgaard.
„Nu var det godt, jeg var Kongsgaardgut nu," sa Jan
Bluhme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
