Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 10
Jan Bluhme for op og styrtet gjennem alle værelserne:
„Mor — mor!"
Langt ute, i spiskammeret stod mor mellem stabler av
stentoi.
„Du mor — kan jeg be alle jeg vil?"
„Ja, du kan, lille Jan."
„Kan jeg be madam Bakke — du sa jeg maatte be dem
som var snilde."
Mor smilte litt: „Ja gjerne det."
„Det er saa frygtelig mange, mor, som maa bedes.
Tellef vet du, og allesammen derute og Vesle-Katrine, mor,
kan jeg be hende — for hun er saa liten, stakkar."
»J° gjerne det."
„Og krøblingen i Jensesmuget, du vet lian med de store
øinene — han er saa frygtelig glad i plommer, mor."
„Ja, han kan komme."
„Aa du — aa du."
Jan Bluhme hoppet paa ett ben av fryd omkring mor og
alle stentøistablene derute.
„Du gjør en ulykke paa alt serviset hvis du hopper mere
her," sa mor.
„Ja, nu har du lovt at jeg kan faa be dem allesammen,"
sa Jan.
Og mor arrangerte. Der skulde sættes store, lange bord
øverst i parken under de ældgamle lindetrær. Der skulde alle
barna spise. Men alle de gamle og skrøpelige, som Jan Bluhme
vilde be, de skulde spise i den store hvite spisesal, derinde
hvor der var malt engler i taket, og hvor rummet var saa
stort at det gav ekko naar en ropte rigtig høit.
Byens musik skulde komme, den skulde placeres like under
det store valnøttetræ, hvor en hørte musikken over hele parken.
Der skulde være flag og kulørte lygter nedover hele den tætte
notteallé. Og fyrverkeri naar mørket faldt paa, og det blev
dystert i parken, og stjernerne skinte.
Jan Bluhme kunde bokstavelig ikke sitte i ro bare av fryd.
„Ja, nu faar du belave dig paa en tale til dine gjester,"
sa far.
„En tale — skal jeg holde tale?" — Jan stod stille av
forfærdelse.
„Ja, naturligvis, det er jo din pligt, kan du vite."
Jan Bluhme blev meget betænkelig. Han gik ned i parken
og la sig plat ned i græsset. Forst la han sig paa maven og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
